Humanistisk, sundheds- og samfundsvidenskabelig forskning

Humanistisk, sundheds- og samfundsvidenskabelig forskning i emner med tilknytning til Grønland foregår både i Grønland og i en række forskningsmiljøer i Danmark.

 

Humanistisk, sundheds- og samfundsvidenskabelig forskning foregår først og fremmest på Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik. Derudover er der forskningsmæssige aktiviteter om Børn og Unge, samt i Grønlands Nationalmuseum og Arkiv/Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu samt i Groenlandica.

 

Ilisimatusarfik

Universitetet har 3 institutter med følgende afdelinger:

 

Ilimmarfik instituttet

·         Afdeling for Samfundsvidenskab

·         Afdeling for Sprog, Litteratur og Medier

·         Afdeling for Kultur- og Samfundshistorie

·         Afdeling for Teologi

·         Afdeling for Sociale Forhold

·         Afdeling for Journalistik

·         Afdeling for Oversættelse og Tolkning

 

Institut for Sygepleje og Sundhedsforskning

 

Institut for Læring

·         Afdeling for Læreruddannelsen (Ilinniarfissuaq)

·         Afdeling for Uddannelsesvidenskab (Inerisaavik)

 

Se mere om Ilisimatusarfik på denne hjemmeside: www.uni.gl

 

Grønlands Statistik (Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik)

Grønlands Statistik udarbejder rekvirerede undersøgelser, påtager sig serviceopgaver og kan deltage i forskningsprojekter.

 

Se nærmere om Grønlands Statistik på følgende hjemmeside: www.stat.gl

 

MIO – Børnerettighedsinstitutionen

Pr. 1 marts 2012 har Grønland fået en Børnetalsmand, en Børnerettighedsinstitution og et Børneråd. Samtidigt er MIPI blevet nedlagt og videnscenteropgaven er blevet integreret i den nye børnerettighedsinstitutions arbejde. Børnerettighedsinstitutionen går under navnet MIO (Meeqqat inuusuttullu Oqaloqatigiinnittarfiat). MIO har til opgave at sikre og fremme børn og unges interesser i samfundet med udgangspunkt i FN’s Børnekonvention. Børn og unge kan henvende sig til MIO og søge råd og vejledning, ligesom institutionen også skal vejlede og svare på henvendelser fra borgere, fagfolk og politikere.

 

Oplysninger om MIOs arbejde kan fås på www.mio.gl

 

Groenlandica

Groenlandica er Grønlands Nationalbibliotek, hvor hovedopgaven er sikring og bevaring af Grønlands trykte kulturarv.

 

Groenlandica har tre hovedsamlinger:

·         Nationalsamlingen

·         Specialsamlingerne

·         Udlånssamlingen.

 

Nationalsamlingen opbygges primært gennem pligtaflevering.

 

Groenlandica har lokaler i Ilimmarfik, men organisatorisk er nationalbiblioteket en afdeling under Nunatta Atuagaateqarfia (Det grønlandske Landsbibliotek). Biblioteket er åbent for alle.

 

For yderligere informationer om Groenlandica: www.groenlandica.gl

 

Inerisaavik/Pilersuiffik

Inerisaavik/Pilersuiffik varetager servicering af det pædagogiske arbejde i folkeskolen, herunder:

·         Faglig konsulenttjeneste

·         Udvikling af undervisningsmaterialer

·         Evaluering af folkeskolens virksomhed

·         Kursus og udviklingsarbejde

 

I 2011 overgik forvaltningen af midlerne til diplom-, master- og kandidatuddannelser samt forskellige kurser fra Inerisaavik til afdeling for Læreruddannelse i Ilisimatusarfik.

 

Se nærmere om Inerisaavik på følgende hjemmeside: www.inerisaavik.gl

 

Grønlands Nationalmuseum og Arkiv

Grønlands Nationalmuseum og Arkiv driver kulturhistorisk forskning. Den arkæologiske forskning tager udgangspunkt i problemstillinger inden for alle perioder af Grønlands forhistorie. Den etnologiske indsats har fokus på traditionelle grønlandske dragter og forskellige aspekter af den immaterielle kultur, mens den historiske forskning beskæftiger sig med kolonitiden. Nationalmuseet er ansvarlig for hele det kulturhistoriske fredningsarbejde og yder rådgivning og konsulentbistand overfor en række råstof- og energivirksomheder.

 

Se mere om Grønlands Nationalmuseum og Arkiv på adressen: www.natmus.gl

 

Oversigt 1. Antal besøgende i Grønlands Nationalmuseum

 

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Børn

     2.858

     2.868

     2.675

     2.959

     3.348

         2.075

Voksne

   11.248

   13.896

   13.643

   14.301

   11.923

       10.794

Besøgende i alt

   14.106

   16.764

   16.318

   17.260

   15.271

       12.869

Kilde: Grønlands Nationalmuseum

 

Humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning

En række forskningsmiljøer driver forskning i grønlandske forhold.

De vigtigste forskningsfelter er:

·         The International Work Group on Indigenous Affairs forsker i oprindelige folk bl.a. med relation til det cirkumpolare område. Se nærmere herom på denne hjemmeside: www.iwgia.dk

·         Center for Retskulturelle Studier (CRS) ved Københavns Universitet har fokus på det stats- og folkeretslige forhold i rigsfællesskabet og inden for retssociologi. Se nærmere herom på denne hjemmeside: http://jura.ku.dk/crs/

·         Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet, er forskningen tematisk koncentreret omkring Grønlands kolonialiseringshistorie, eskimoisk sprog og kulturelle og samfundsmæssige forhold. Se nærmere herom på denne hjemmeside: http://tors.ku.dk

·         Aalborg Universitet har fokus på generel samfundsvidenskabelig forskning om Grønland samt fysisk og økonomisk planlægning. Se nærmere på denne hjemmeside: www.aau.dk

·         Statens Institut for Folkesundhed (SIF) beskæftiger sig med de samfundsmæssige aspekter af folkesundheden i Grønland. Se nærmere på denne hjemmeside: www.si-folkesundhed.dk

·         Nordregio – Nordic Centre for Spatial Development, er Nordisk Ministerråds forskningscenter for regional udvikling. Et centralt forskningsområde er samfundsmæssige forandringer i Grønland og Arktis. Er samtidig forvalter af Nordisk Ministerråds program for Arktisk Forskning. Se nærmere på hjemmesiden http://www.nordregio.se/ www.nordregio.se

 

Afdeling for Eskimologi og Arktiske Studier

Afdeling for Eskimologi og Arktiske Studier ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet udfører undervisnings- og forskningsvirksomhed i forhold til sproglige, kulturelle og samfundsvidenskabelige emner. Geografisk er forskningen koncentreret om inuit-områderne i Grønland, Canada, Alaska og Sibirien, med hovedvægten på Grønland. Der undervises i grønlandsk som fremmedsprog.

 

Se nærmere på denne hjemmeside: http://eskimologi.ku.dk/

 

Center for Grønlandsforskning

SILA blev etableret som et forskningscenter ved Nationalmuseet i København i 1999. Siden 2009 bærer centret navnet: SILA – Arktisk Center ved Etnografisk Samling. Forskningen har fokus på arktisk arkæologi og tidlig historie. Centret har et nært samarbejde med Grønlands Nationalmuseum og Arkiv.

 

Se nærmere herom på adressen: www.natmus.dk